19. Før stadekort – bifamiliens tilstand og avlsarbejde

At føre noter i ens biavl er af vital betydning. Ingen af os er gode til at huske hvad vi gjorde og det er svært at gå tilbage i hukommelsen […]
At føre noter i ens biavl er af vital betydning. Ingen af os er gode til at huske hvad vi gjorde og det er svært at gå tilbage i hukommelsen at finde detaljer, lave sammenligninger og opbygge erfaringer der bygger på god dokumentation. Så vil du være en bedre biavler, skal du lave noter i løbet af sæsonen om din biavl. Et af de meget vigtige punkter er f.eks. antallet varroa nedfald, varroa bekæmpelsesmetode, hvilke dronninger der giver mest honning osv og osv.
Papir-stadekortet
Papirstadekortet er en rigtigt god begyndelse. Du har et stadekort til hvert bistade og du laver dine noter. I starten vil du være meget tilbøjelig til at lave rigtigt mange noter. Efterhånden finder du ud af hvilke noter der er de vigtige.
Danmarks Biavlerforening har opbygget et online stadekorts program som bygger på papirstadekortet. Programmet tilbydes til alle biavlere.


www.stadekort.dk „hivelog – keep it simple“
Gør din biavl mere interessant Biavlerens stadekortsprogram, et program lavet af biavlere til biavlere. Programmet hjælper dig, og gør din biavl mere overskuelig. Ved at bruge dette program, vil du altid have dine stadekort lige ved hånden. Du kan nemt og hurtig skabe et overblik, programmet hjælper dig med at have godt overblik over dine dronninger, hvordan de præsterer osv. Det sikrer en bedre kvalitet i din biavl, en bedre planlægning og opsamling af erfaringer. Programmet virker på Smartphones, tablets og computer. Du kan bruge det offline i din bigård. Programmet er gratis at bruge. Prøv programmet af, registrer dig nu.

