31. Visuel inspektion af yngletavler mens du arbejder i bifamilien

Exchange
denmark
11
0
31. Visuel inspektion af yngletavler mens du arbejder i bifamilien


Når du arbejder igennem en bifamilie, bør du have øje på om ynglen og bierne ser sunde ud. Dufter de rigtigt, ser laverne perlemors agtige ud. Hvis ikke, skal din sygdomsalarm lampe lyse og du skal kigge nærmere.

DEN SUNDE BIFAMILIE

For at kunne genkende en syg bifamilie, er det vigtigt at kunne bedømme om en bifamilie er i god kondition med sund yngel og sunde bier. Her kommer et portræt af den sunde bifamilie.

Yngelsygdomme, sygdomme hos de voksne bier og parasitter er hverdag i biavlen. Det kan være svært at huske og genkende alle sygdommene. Derfor er det vigtigt at vide hvad der kendetegner den sunde bifamilie, så man ved det almindelige gennemsyn kan vurdere, at bifamilien faktisk er sund og rask.

Hvordan ser den sunde bifamilie ud?

Spørger man en rutineret biavler „Hvordan ser en sund bifamilie ud?“, viser det sig ofte, at de bliver et klart svar skyldig. Oftest er svaret: „Min erfaring siger mig, at bifamilien ser sund ud“. Der ligger altså års erfaring til grund for vurderingen om familien er sund og rask. Vi har ridset nogle iagttagelser op, som enhver biavler bør indarbejde i sine rutiner, så „sygdoms-alarmklokkerne“ automatisk tændes.

Foran bistadet/flyvesprækken

Allerede når man kommer i bigården, bør man kigge foran flyvesprækken. Ligger der døde bier i græsset? På solskinsdage skal der gerne være livlig aktivitet på flyvesprækken. Især er det et godt tegn når bierne kommer hjem med fyldte pollenbukser. På andre tidspunkter kan der f.eks. være hvepseangreb eller røveri.

Når du åbner bistadet

Når låg og dækplade tages af en bifamilie kommer der allerede flere synsindtryk frem.

Først og fremmest skal man fornemme, at bifamilien er samlet. Der skal være en samlet klynge (om foråret i kraft af en vinterklynge, og senere på sæsonen når bierne er samlet om et egentligt yngelleje). Sidder bierne spredt, kan der være tale om forskellige sygdomme, parasitter eller fordi bifamilien er dronningeløs. Sunde bier vil normalt også komme op til bærelisterne for at lukke af for varmetabet.

Duften

Lær duften af en sund bifamilie at kende, da især et par af yngelsygdommene har en syrlig eller rådden lugt. Fornem den gode oplevelse det faktisk er at dufte til familien. Duften kan bedst beskrives som en varm og sødlig vokslugt. Er lugten anderledes, bør man være på vagt.

Lyden

Der skal være en behagelig monoton brummen, som vi ser, at bifamilien er i harmoni. En „brusen op“, signalerer disharmoni i bifamilien, som f.eks. dronningeløshed.

Den sunde udvikling

Enhver bifamilie skal udvikle sig i løbet af sæsonen. Den sunde bifamilie vil have udviklet sig fra gang til gang, når man inspicerer den. Dog mindskes bifamilien naturligt ved indvintring.

Ved forårsudviklingen bør bifamilien dække mindst 4-5 tavler og skal i løbet af april måned mindst fylde et magasin (= 10 rammer). I løbet af sæsonen skal familien komme op på 4-5 magasiner med bier og honning. Flere sygdomme kan være skyld i en hæmmet udvikling.

Bisammensætningen

Det er vigtigt at bide mærke i, om sammensætningen af bier i bifamilien er den rigtige. Især om foråret kan man opleve, at der er et stort yngelleje i bifamilien, men forholdsvis få bier til at fodre og holde yngellejet varmt. Der kan mangle en generation af bier. Det kan enten skyldes at vinterbierne har en kortere levetid end normalt eller sygdomme

Foderstanden

Bifamilier må aldrig sulte. Derfor skal der i sæsonen altid være en foderbræmme af både pollen og nektar omkring yngellejet. I løbet af foråret, men også midt i sæsonen, kan der opstå situationer, hvor ynglen mangler foder, hvorved en stress-situation skabes. Hvis foderbræmmen ikke er til stede, skal der fodres. Der bør altid være foder til rådighed; også når der tages honning fra. Vær varsom med fodring, da det kan risikere at havne i honningmagasinet.

Det sunde yngelleje

Dronningen skal lægge sine æg i bunden af tavlens voksceller. Normalt startes æglægningen i tavlens midte og fortsætter derefter i cirkler ud mod tavlens yderkanter. Yngelfladerne skal helst være sammen hængende. Larverne skal være buttede og perlemorsagtige i farven. Der kan godt være huller i det forseglede yngelleje.

Dette vil normalt være yngel der er blevet renset ud af bierne, som følge af, at ynglen sandsynligvis ikke var levedygtig. I gamle dage gik man meget efter store yngelflader uden huller, men det hullede yngelleje kan være et tegn på biernes evne til at udrense død yngel. Et for hullet yngellejet kan dog også være tegn på indavl. I yngellejet skal der være en god sammenhæng mellem mængden af æg, åben yngel og forseglede celler. Cellelågene er mere eller mindre lysebrune til mørke brune, alt efter hvor mange gange der har været ynglet i tavlen. Lågene skal være regelmæssigt hvælvede. Især bør der ikke være enkeltforseglede celler tilbage, hvor fra ynglen ikke kryber, eller celler med halvt opbidte eller sammensunkne cellelåg. I sådan et tilfælde kan der være tale om ondartet bipest.

Den sunde bi

Den sunde voksne bi er behåret, varierende i farven fra gullig, grålig til brunlig. Ældre bier er ikke så behårede som nyudkrøbne bier. Bien skal være mat i farven og have blanke vinger. Kroppen må ikke være glat og sammentrukket.

Alarmklokkerne Indarbejd ovenstående iagttagelser i rutinen, når en bifamilie gennemgås. Viser der sig situationer, hvor bifamilien ikke ser sund ud, bør man være opmærksom og prøve at gribe ind overfor sygdommen. Man kan søge råd ved at henvende sig til en rutineret biavler i lokalforeningen, kontakte konsulenterne i Danmarks Biavlerforening, som gerne telefonrådgiver, eller kontakte den lokale biinspektør.

Does the description correspond to the practice applied in your country?
11
0