Visuel genkendelse af ondartet bipest

Sådan identificerer du sygdommen i praksis

En alvorlig og anmeldelsespligtig sygdom
Ondartet bipest er en af de mest alvorlige og smitsomme yngelsygdomme hos honningbier. Sygdommen er anmeldelsespligtig, og bifamilier med kliniske symptomer aflives for at forhindre videre smitte.

Hvad forårsager sygdommen
Sygdommen skyldes bakterien Paenibacillus larvae, som danner ekstremt modstandsdygtige sporer. Disse sporer kan overleve i mange år i voks, honning og materiel.
Larver smittes via foder fra ammebier, og især helt unge larver er meget modtagelige. Når larven først er inficeret, formerer bakterien sig hurtigt i larvens tarmsystem og spreder sig videre i kroppen.

Typiske visuelle tegn i stadet
Det første tegn er ofte et uregelmæssigt og “hullet” yngelleje, hvor bierne har fjernet syg yngel. Dette kan dog også skyldes andre forhold, så det kræver opmærksomhed.
Senere i sygdomsforløbet ses tydeligere symptomer:
Indfaldne og ofte hullede cellelåg
Død yngel i forseglede celler
En brunlig, slimet og rådnende masse i cellerne
En karakteristisk ubehagelig lugt, ofte beskrevet som syrlig eller som surdej
Trådtrækning – et vigtigt kendetegn
Et klassisk tegn er den såkaldte “trådtest”. Hvis man stikker en tændstik ned i den døde yngelmasse og trækker op, kan massen trækkes ud i en sej tråd på flere centimeter.
Dog skal man være opmærksom på, at dette ikke altid kan ses, da det afhænger af sygdommens stadie.
Skorpedannelse i tavlerne
Efterhånden tørrer den døde yngel ind til mørke skorper, som sidder fast i cellevæggene. Disse kan være svære for bierne at fjerne og overses ofte af biavleren.
En god metode er at holde tavlen op mod lyset – så ses skorperne tydeligere.
Døde pupper
I nogle tilfælde ses døde pupper liggende fladt i cellen. Tungen kan stikke op som en lille tråd, og i sjældne tilfælde ses rester af ben.

Sygdommens udvikling
Når de tydelige symptomer først ses, er sygdommen langt fremskreden. Uden indgriben vil bifamilien svækkes og til sidst bryde sammen.
Svage bifamilier bliver ofte udsat for røveri, hvilket er en af de vigtigste måder sygdommen spredes til andre bifamilier.
Forveksling med andre sygdomme
Ondartet bipest kan forveksles med andre sygdomme som europæisk bipest, kalkyngel eller sækyngel.
Et hullet yngelleje og beskadigede cellelåg kan have mange årsager, og derfor er det vigtigt ikke at stille diagnosen alene ud fra synsindtryk.

Spredning og smitterisiko
Smitten spredes primært via:
tavler og materiel
røveri mellem bifamilier
fejlflyvning
biavlerens håndtering
Fodring med honning er en særlig risikofaktor og er derfor forbudt i Danmark.

Hvad gør du ved mistanke
Ved mistanke om ondartet bipest skal du straks kontakte den lokale biinspektør. Der udtages prøver, som analyseres i laboratoriet, før diagnosen bekræftes.
Det er afgørende ikke selv at flytte bier eller materiel, før sagen er afklaret.

Forebyggelse gennem god biavl
Selvom sygdommen er alvorlig, kan risikoen reduceres gennem god praksis:
hyppig omsmeltning af tavler
god hygiejne i materiel
undgå flytning af tavler mellem bifamilier
stærke bifamilier med god ernæring
Ved at være opmærksom på de visuelle tegn og reagere hurtigt kan man begrænse skaderne og beskytte både egne og andres bifamilier.

Warning

SYMPTOMER
Yngeltavler
• Hullet/uregelmæssigt yngelleje
• Celleforsegling mørk, indsunken og gennembidt
Død yngel
• Brunlig, tyktflydende, slimet masse med syrlig lugt
• Evt. trådtrækkende masse
• Tørrer ind til skorper
• Pupper fladt på cellebunden (resterne af tungen kan stikke op

FOREBYGGELSE
Det anbefales at udskifte tavlerne jævnligt og at yngeltavler ikke bruges mere end én sæson ad gangen. God byggeaktivitet og udskiftning af voks er sygdomsforebyggende. Når brugte yngeltavler fjernes, fjernes også mange sygdomskim.
Det anbefales:
• at placere bifamilier i områder med et godt nektartræk og en god pollenforsyning i hele biavlssæsonen
• at skifte yngeltavlerne ud hvert år
• at skifte til dronninger fra sygdomstolerante stammer
• at rengøre biavlsmateriellet
• at sikre, at bifamilien ikke sulter