Brug af myresyre mod varroa

Valg af metode – fri myresyre eller fordampere
Myresyre er et centralt redskab i dansk varroabekæmpelse, fordi den – som det eneste almindeligt anvendte middel – også virker på mider bag celleforseglingen. En korrekt udført behandling kan give en meget høj effekt, men kræver styr på temperatur, timing og metode. I praksis anvendes to hovedprincipper: gentagne behandlinger med fri myresyre eller kontinuerlig behandling med fordampere.

Timing og grundlæggende principper
Behandlingen udføres straks efter sidste honninghøst. Der må ikke være honningmagasiner på, og bifamilien skal have adgang til foder under behandlingen. Temperaturen bør ligge mellem 12 og 25 °C for at sikre en stabil fordampning og undgå skader på bier og yngel.
Ventilationen i stadet har stor betydning. Myresyredampe er tungere end luft og fordeles ned gennem tavlegaderne ved hjælp af biernes ventilation. Trådbunde bør derfor lukkes eller dækkes, så fordampningen styres gennem flyvesprækken.

Behandling med fri myresyre
Behandling med fri myresyre er en enkel metode, hvor syren tilføres i mindre doser flere gange.
Typisk gennemføres behandlingen som 3–4 gentagelser med nogle dages mellemrum. Ved hver behandling tilsættes en afmålt mængde myresyre på en absorberende overflade, som placeres over bærelisterne i et fordampningsrum. Fordampningen sker relativt hurtigt og giver en kraftig, men kortvarig påvirkning af miderne.
Fordelen ved denne metode er, at man kan tilpasse behandlingen løbende efter vejrforholdene og bifamiliens styrke. Ulempen er, at den kræver flere indgreb i bifamilien og dermed mere arbejde samt større risiko for variation i effekten, hvis vejret skifter.
Metoden stiller også større krav til erfaring, da for kraftig fordampning kan skade yngel og dronning, mens for svag behandling giver dårlig effekt.

Behandling med fordampere
Fordampere er udviklet for at give en mere jævn og kontrolleret fordampning over længere tid. Her anvendes forskellige typer, som alle har til formål at frigive myresyre i et stabilt tempo.

De mest anvendte typer er:
Krämerplade
Nassenheiderfordamper
Apidea-fordamper

Fælles for dem er, at de placeres i et fordampningsrum over bærelisterne, hvorfra myresyren langsomt fordamper ned gennem tavlegaderne.
Krämerpladen er en simpel løsning, hvor man selv regulerer fordampningen ved at justere hularealet. Nassenheider og Apidea er mere avancerede systemer, hvor fordampningen styres via væger eller beholdere, som sikrer en mere konstant afgivelse over flere dage.
Fordelen ved fordampere er en mere ensartet behandling og mindre behov for gentagne indgreb. Ulempen er, at de kræver korrekt opsætning og tilpasning til temperatur og bistadstype.

Praktiske forhold ved anvendelse
Uanset metode er det vigtigt at:
starte behandlingen med køligt udstyr for at undgå for voldsom startfordampning
tilpasse behandlingen til temperaturen (reducere ved varme, øge ved køligere vejr)
sikre korrekt placering i stadet, så dampene fordeles jævnt
undgå træk gennem stadet, som kan reducere effekten
Under behandlingen bør man holde øje med bifamiliens reaktion. Kraftig uro, døde bier foran stadet eller stop i æglægning kan være tegn på for hård behandling.

Valg af metode
Valget mellem fri myresyre og fordampere afhænger af erfaring, tidsforbrug og ønsket kontrol.
Den frie myresyre giver fleksibilitet, men kræver mere arbejde og erfaring. Fordampere giver en mere stabil og skånsom behandling, men kræver korrekt opsætning.
Fælles for begge metoder er, at de skal indgå i en samlet varroastrategi. En vellykket sensommerbehandling med myresyre er en af de vigtigste forudsætninger for at bringe bifamilien sund og stærk gennem vinteren.