Fodring og foderkontrol

Sikre stabile foderreserver uden at kompromittere honningkvaliteten

Kontrol af foderreserver
En korrekt vurdering af foderstanden er afgørende for både bifamiliens udvikling og overlevelse. Vurderingen afhænger af bifamiliens størrelse, årstiden og træksituationen i området.
Der findes i praksis tre metoder: erfaring med at løfte bistadet, brug af vægte samt visuel vurdering ved gennemsyn. Løft kræver erfaring, mens kuffertvægt er en enkel og billig metode, hvor man løfter stadet i hver side og lægger målingerne sammen. Stadevægte giver den mest præcise overvågning og kan følge udviklingen løbende gennem sæsonen.
Uanset metode gælder én grundregel: bier må aldrig sulte, men må heller ikke overfodres.

Sommer og trækpauser
I sommerperioden er der normalt rigeligt foder, men i danske forhold opstår der ofte trækpauser – eksempelvis efter rapsens afblomstring. Her begår mange biavlere den fejl at høste al honning og håbe på nyt træk.
Det kan give foderstress i bifamilien. Samtidig er der et lovgivningsmæssigt aspekt: for kraftig sommerfodring kan føre til honningforfalskning. Derfor bør eventuel sommerfodring ske i små mængder og med stor forsigtighed.
En bifamilie i balance kendetegnes ved aktiv pollenindbæring og tilstedeværelse af frisk, uforseglet foder omkring yngellejet.

Vinterfodring og behov
Indvintringsfodringen er afgørende. Erfaringer fra danske vintertabsundersøgelser viser, at bifamilier med mere end 15 kg foder klarer sig bedst gennem vinteren.
En bifamilie uden yngel bruger typisk 2–3 kg foder pr. måned, men forbruget stiger markant i foråret, hvor store bifamilier med yngel kan forbruge op mod 300 gram pr. dag.
Fodringen bør være afsluttet senest omkring 1. oktober, og foderet skal række frem til midt april.

Vejning og kontrol
En praktisk metode er at veje bistadet efter endt indfodring og igen i foråret. Det giver et klart billede af forbruget og gør det lettere at vurdere behovet fremadrettet.
Om vinteren kan man supplere med korte kontroller. Her vurderes det, om bierne sidder i vinterklynge, og hvor foderet er placeret. Et let løft af stadet giver en god indikation uden at forstyrre unødigt.

Valg af fodertype
I dansk biavl anbefales det at anvende almindeligt sukker opløst i vand eller færdigfremstillet bifoder som foderdej eller inverteret sukker. Begge dele fungerer godt.
Billige restprodukter som melasse eller druesukker bør undgås, da de kan give problemer med krystallisering og optagelse i vinterperioden.
Der findes mange typer foderanordninger, men fælles for dem er, at de skal gøre det muligt at fodre roligt uden unødig kontakt med bierne.

Proteinfodring
Brug af pollenerstatninger er blevet mere udbredt, især om foråret. Effekten under danske forhold er dog usikker, og der findes ikke entydig dokumentation for et bedre resultat.
Det vigtigste er fortsat adgang til naturlige pollenressourcer.

En praktisk sikkerhed
Er der tvivl om foderstanden i det tidlige forår, kan man lægge en “sikkerhedsmadpakke” i form af foderdej oven på bærelisterne. Det er en enkel løsning, som kan forhindre foderstress i kritiske perioder.

Praktisk konklusion
Foderstyring handler om balance. Bierne skal have nok – men ikke for meget.
Ved at kombinere løbende kontrol, korrekt indvintring og forsigtig fodring i trækløse perioder sikrer man stærke bifamilier og undgår både sult og problemer med honningkvaliteten.