Udskiftning af vokstavler

Hvornår og hvor mange?
Vokstavlerne er fundamentet i bifamilien. Det er her, bierne opfostrer yngel og lagrer deres forråd, og derfor har tavlernes kvalitet stor betydning for både sundhed og udvikling. Selvom bierne selv producerer voksen, er det en ressource, der kræver betydelig energi at fremstille, og som løbende bør fornyes. Derfor er systematisk udskiftning af vokstavler en vigtig del af en sund og effektiv biavl.

Hvorfor udskifte vokstavler?
Bivoks dannes af biernes egne vokskirtler, og produktionen kræver store mængder energi. Samtidig ændrer tavlerne sig gradvist, når de bruges til yngel. Hver gang en bi klækkes, efterlades der rester i cellerne, og tavlerne bliver med tiden mørkere, tungere og mindre egnede til ny yngel.
Voks har desuden den egenskab, at det kan optage fedtopløselige stoffer. Det betyder, at både naturlige farvestoffer fra pollen og eventuelle uønskede stoffer kan ophobes i tavlerne . Sammen med ophobning af sygdomskim gør det gamle tavler til en potentiel belastning for bifamilien.
Regelmæssig udskiftning er derfor en effektiv måde at forbedre hygiejnen og skabe bedre betingelser for ynglen.

Hvornår skal tavlerne skiftes?
Udskiftning af vokstavler bør ske løbende gennem sæsonen. Den bedste periode er foråret og den tidlige sommer, hvor bifamilien er i kraftig vækst og har optimale betingelser for at bygge nye tavler.
Det er især unge bier, typisk mellem 12 og 18 dage gamle, der producerer voks , og derfor er det netop i denne periode, man får den bedste og hurtigste udbygning.

Udskiftning sker ofte i forbindelse med:
* udvidelse af bifamilien
* indsætning af nye tavler
* dannelse af aflæggere
* klargøring til vinter

Hvor mange tavler skal udskiftes?
Der findes flere gode metoder til udskiftning af vokstavler, og valget afhænger af driftsform og ambition.
En udbredt tommelfingerregel er, at cirka 50 % af yngelrammerne i yngellejet udskiftes hvert år. På den måde bliver hele yngellejet fornyet over to år, og man undgår, at tavlerne bliver for gamle.
Samtidig vælger nogle biavlere en mere konsekvent strategi, hvor hele yngellejet udskiftes hvert år. Det giver et meget højt hygiejneniveau og sikrer, at alle tavler altid er nye eller næsten nye. Denne metode kræver dog, at bifamilien har gode betingelser for at bygge, og at man aktivt arbejder med indsætning af nye tavler gennem sæsonen.
Fælles for begge metoder er, at man systematisk fjerner de ældste og mørkeste tavler og erstatter dem med nye.

Hvad gør man med de gamle tavler?
Gamle tavler bør ikke genbruges direkte i bistadet, men i stedet smeltes om. I Danmark er traditionen med vokssmelterier en vigtig del af biavlen og en af årsagerne til den høje hygiejnestandard .
Ved omsmeltning:
* fjernes urenheder og sygdomsrester
* reduceres risikoen for voksmøl
* genanvendes voksen til nye tavler

Det anbefales at sende alle gamle yngeltavler og beskadigede tavler til omsmeltning, så man opretholder et rent vokskredsløb.

Hvordan genkender man gamle tavler?
Gamle vokstavler kan kendes på deres mørke farve, som skyldes ophobning af pollenrester og kokoner fra tidligere yngel . Cellerne bliver mindre, og tavlerne føles tungere.
Samtidig kan yngellejet blive ujævnt eller hullet, hvilket er et tydeligt tegn på, at tavlerne ikke længere er optimale og bør udskiftes .

Udskiftning er også aktiv drift
At lade bierne bygge nye tavler er en naturlig del af deres livscyklus. Byggeaktivitet kan være med til at stimulere bifamilien, forbedre dronningens æglægning og reducere sværmtrang .
Udskiftning af vokstavler er derfor ikke kun vedligehold – det er også et aktivt redskab til at styre bifamiliens udvikling.

Konklusion
Udskiftning af vokstavler er en grundlæggende disciplin i biavl. De fleste biavlere arbejder med en løbende udskiftning på omkring 50 % af yngelrammerne om året, mens andre vælger at udskifte hele yngellejet hvert år for maksimal hygiejne.
Uanset metode er målet det samme: sunde bier, stærk yngel og en stabil bifamilie. En god tommelfingerregel er, at tavler aldrig bør blive mere end 1–2 år gamle.

Referencer

Chęć, M., Olszewski, K., Dziechciarz, P., Skowronek, P., Pietrow, M., Borsuk, G., … & Gagoś, M. (2021). Effect of stearin and paraffin adulteration of beeswax on brood survival. Apidologie, 52(2), 432-446.