Skift dronninger med højt midetryk

Fravælg “midebomber” og styrk sygdomstolerance i din egen bigård

Fra avl til praksis
Der arbejdes intensivt på avlsniveau med at udvikle varroatolerante bier, men det er en langsigtet proces. Samtidig har den enkelte biavler et stort og ofte overset ansvar for at påvirke udviklingen lokalt gennem egne valg i bigården.

Lokal selektion er afgørende
I praksis ser man stor variation i varroaniveau mellem bifamilier. Nogle familier har få mider, mens andre har meget høje niveauer. De familier med lavt midetryk har ofte en bedre naturlig modstandskraft, og det er disse, der bør danne grundlag for fremtidig avl og droneproduktion.
Omvendt findes der bifamilier med højt midetryk – de såkaldte “midebomber”. Disse familier fungerer som smittekilder og sender droner ud, som kan sprede dårlige egenskaber i lokalområdet. Det er netop disse, der bør frasorteres aktivt.

Sammenhæng mellem hygiejne og varroa
Der er en tydelig sammenhæng mellem biernes hygiejniske adfærd og deres evne til at håndtere sygdomme og parasitter. Bifamilier med god udrensningsevne fjerner syg og inficeret yngel og kan dermed begrænse varroaopformering.
I dansk praksis anvendes derfor udrensningstest som et vigtigt værktøj. Resultatet sammenholdes med midetællinger før behandling. Denne kombination giver et solidt grundlag for at vurdere bifamiliens sundhedsniveau.

Hvornår skal dronningen skiftes
Bifamilier med både højt midetryk og dårlig hygiejnisk adfærd bør prioriteres til dronningeskift. Det bør ske hurtigt og konsekvent, så disse familier ikke bidrager negativt til parringen i området.
Omvendt bør bifamilier med lavt midetryk og god udrensningsevne bevares og bruges aktivt i avlen, så deres egenskaber spredes.

Dansk tilgang til sygdomstolerance
Danmarks Biavlerforening arbejder med sygdomstolerance på biavlerniveau, hvor fokus netop er at give den enkelte biavler værktøjer til at selektere i egen bestand. Her er varroa det primære fokusområde.
Tilgangen er enkel: mål, vurder og handl. Ved systematisk at kombinere observationer, tests og midetællinger kan man træffe kvalificerede beslutninger om, hvilke dronninger der skal beholdes, og hvilke der skal udskiftes.

Praktisk konklusion
Varroatolerance er ikke kun et spørgsmål om avl – det er i høj grad et spørgsmål om daglig drift. Ved konsekvent at udskifte dronninger i svage familier og bevare de stærke, kan man som biavler aktivt forbedre både egen og lokalområdets bestand.